Jeg hedder Kira Hallberg-Dellgren og er født i 1972. Siden 2006 har jeg haft min egen virksomhed, med fokus på sundhed og trivsel. Kodeordet er det jordnære møde mellem mennesker, ment i den forstand, at alle mennesker uafhængig af typer og størrelser vil blive "mødt i øjenhøjde "og i en professionel, tryg og motiverende atmosfære.
Primære produkter
Coaching én til én og i grupper -herunder:
Motiverings-samtalen Udvikling af handlekompetencer Værdiarbejde Kompetence- og ressource-afklaring Målsætning og handlingsplanlægning
Trivselscoaching én til én og i grupper samt terapi -herunder:
Jeg fører journal, og notater taget i forbindelse med vores samtaler er udelukkende til eget brug, for at have det bedste grundlag til de efterfølgende sessioner.
Som coach arbejder jeg med nutiden og med fremtiden. Coaching er altså IKKE terapi, men en fremadrettet proces, og et samarbejde mellem dig og mig.
I SE-terapit arbejder vi med traumet gennem ressourcen. Det betyder at vi måske kommer på besøg i fortiden, men at du altid går fra en session med ro i krop og sind.
Skulle der vise sig svære problemstillinger, som jeg vurderer vi ikke kan arbejde sammen om, vil der blive anbefalet en specialist, f.eks. i form af psykolog.
I trivselscoaching arbejder vi med de ubalancer vi til tider oplever i vores liv som eksempelvis kan føre til:
Stress
Tristhed
Overvægt
Smerter
Ønsket om en ny start
Metode
Trivselscoaching dækker over ”klassisk” coaching hvor jeg stiller dig en masse spørgsmål, i den første session laver vi en plan for hvordan du kommer i gang med de første skridt ud af vejen mod dine mål. Hvert forløb er individuet tilpasset. Vi kombinerer metoder der er relevante og motiverende for dig. Det kunne eksempelvis være kompetence-afklaring og/eller øget selvtillid gennem livsværdiarbejde, livsfortællinger og praktiske øvelser.
Udover den coachende tilgang, benyttes også den narrative tilgang, under samtalen. Det betyder at vi sammen går på opdagelse og undersøger problemstillinger for dermed at opdage nye vinkler og åbninger. Vi kan også inddrage kost og krop.
Vi er med andre ord detektiver der søger nye fortællinger i dit liv. At finde en ny fortælling og gøre den til en del af ens livshistorie kan åbne op for hidtil usete muligheder og er af den vej, en meget værdifuld proces.
Hvem kan have glæde af et forløb?
Mange mennesker går rundt og synes der mangler noget. Men det kan være svært at sætte ord på hvad det er der mangler. De ved blot, at de ikke er rigtig glade og nogle har følelsen af at de har mere at byde på. Har du det også sådan? Som coach hjælper jeg dig til at finde ind til dét der mangler. Via vores dialog og mine spørgsmål finder du frem til dine mål og hvordan du kommer derhen.
Måske ved du allerede nu, hvad du gerne vil, men mangler overblikket og støtte på vejen? Vi arbejder sammen hen i mod målet, og når du er klar til at tage roret, giver jeg dig det sidste skub - og du er nu midt i det liv, og på vej mod de mål, du selv har valgt!
Opdateret:
December 2021
Coaching og yoga - Det giver mening
Som virksomhed skal man virkelig være på dupperne og det samme gælder dermed også dine medarbejdere. I dag flyder arbejdsliv og privatliv uundgåeligt sammen og det betyder at man som virksomhed må tænke nyt i forhold til medarbejderpleje.
Et forløb med Trivsel i Livet skræddersys ud fra min erfaring, men med et klart udgangspunkt i jeres ønsker. Det kan bl.a. være en af nedenstående eller en blanding:
Sundhedssamtaler
Kontoryoga
Coaching og Terapi
Gevinsterne er eksempelvis
Fald i sygefravær giver ro på i hverdagen for medarbejderne
Øget effektivitet og arbejdsglæde
Forebygger stress og konflikter
Styrker den enkelte og dermed arbejdsfællesskabet og produktiviteten
Resultater opnået i de virksomheder jeg har samarbejdet med, omkring sundhedssamtaler og coaching
Trivsel øget med 13% (WHOTrivselsindeks)
12%er gået fra en alvorlig grad af stress, til lidt eller ingen nævneværdig grad af stress
Fald i sygefravær 0,6%
Har din virksomhed og dine medarbejdere brug for en pause?
Der er lavet meget forskning og skrevet mange artikler om yoga og meditation. Den stærke empiri viser en positiv effekt på stressniveau og immunsystem. Effekten kommer til udtryk i øget trivsel og livsglæde som mennesker naturligvis tager med ind til deres arbejdsplads.
Herudover er yoga et fremragende redskab til at give de ansatte ny energi.
Det giver god mening at investere i de ansattes mentale og fysiske velvære.
Kontakt mig for en skræddersyet løsning til jer
Mange hilsner
Kira
Kontoryoga Jeg kommer ud til jer og vi laver 30-60 minutters træning sammen.
FirmaYoga Morgen- eller efter fyraftensyoga i Trivsel i Livets lokaler.
Velkommen! Her kan du læse lidt om de forskellige hold og tilmelde dig via linket under hver hold.
Du er altid velkommen til at kontakte mig hvis du har spørgsmål eller andet
Hav en dejlig dag!
Mange hilsner
Kira
Som Medi Yoga Instruktør tilbyder jeg individuelle sessioner og gruppeforløb i Medi Yoga. Du kan naturligvis også kombinere dit terapi, coaching- eller kropsforløb med Medi Yoga.
Der er et nyt hold i år Frihed Yoga, åndedræt og meditation. Du lærer forskellige teknikker og mærker deres effekt på humør og immunforsvar. Alle hold er små hold med fokus på individet. Max 7 deltagere.
Holdbeskrivelser
I MediYoga kan alle øvelser laves på en stol du behøver derfor ikke være vant til at lave yoga eller kunne sidde i skrædderstilling. Alle kan være med.
MediYoga fortsætter For dig der har gået til MediYoga tidligere. Der er fortsat fokus på fordybelse, ro og balance. Programmet er for dig der er klar til større fordybelse.
Frihed Yoga, åndedræt og meditation. Du lærer forskellige teknikker og mærker deres effekt på humør og immunforsvar.
Er du ny i yoga og har lyst til at prøve en blid og omsorgsfuld træningsform der hjælper dig med at opnå større bevidsthed, stabilitet, ro og harmoni?
Måske har du ondt i ryggen eller er du stresset? Så er Medi Yoga-holdet her noget for dig.
Her handler det om at mærke sig selv og lytte til kroppens signaler. Ikke om hvem der er mest smidig eller stærk.
Øvelserne kan laves på en stol eller på gulvet. Alle kan være med-også selv om du er syg.
*
Medi Yoga er en terapeutisk yogaform udviklet i Sverige, som har nydt stor fremgang, fordi vi knytter urgamle holistiske redskaber sammen med moderne lægevidenskab. Sundhedsvæsnet er dygtigt til akut medicin, og MediYoga er et komplet filosofisk system, som søger at støtte vores egen heling.
Forskning Evidens er påkrævet for at arbejde inden for sundhedsvæsnet, hvor der skal være dokumentation for at det virkelig fungerer. I samarbejde med Karolinska Institutet, Danderyds Sjukhus, Karolinska Sjukhuset og andre institutioner gennemfører vi regelmæssigt nye studier, som giver medicinsk dokumentation for, hvorfor MediYoga fungerer så godt. I et offentliggjort studie fra 2013 på Karolinska Institutet sammenlignes MediYoga, traditionel sygegymnastik og besøg hos en rygspecialist. Resultatet dokumenterer, at MediYoga er den mest omkostningseffektive metode mod uspecificerede rygsmerter. Læs mere om forskningen i links nedenfor
VIDEN
Lægevidenskaben er specialister i akut sygepleje, mens yogaen er et holistisk system, der mindsker stress og stiler mod en dybere balance. Medi-yoga instruktører og terapeuter arbejder ofte inden for sundhedsvæsnet, hvor de bruger MediYoga som et supplerende værktøj i hverdagen. Hvis du er syg skal medi yoga være et supplement til den behandling du er i i samarbejde med din læge.
Det bedste samlet fra to verdener: medicinsk yoga = MediYoga
UDDANNELSE
Hvert år uddanner vi flere hundrede instruktører i Sverige, det øvrige Skandinavien og også internationalt. Optagelseskravet er grundlæggende medicinsk kompetence, da uddannelserne primært er beregnet til sundhedspersonale. Stadigt flere hospitaler, lægehuse og specialistklinikker i flere lande tilbyder i dag. MediYoga til deres patienter. Du genkender vores instruktører & terapeuter på deres eget logo. Læs mere og find en instruktør i nærheden af din bopæl på vores hjemmeside.
Er I en arbejdsplads som vil investere i jeres medarbejdere og trivsel?
Sundhed og trivsel følges ad. Sundhedssamtalen er en god mulighed for at øge trivslen, opbygge en sundere kultur, mindske sygefraværet eller blot give jeres medarbejdere en gave. Vi arbejder med mennesker og ved at alle virksomheder er unikke, derfor er alle forløb hos Trivsel i Livet skræddersyet og udarbejdet i samarbejde med jer.
Ring på 51624341 eller mail på TrivseliLivet@mail.dk så finder vi ind til det der passer til jer.
Privatperson
Ønsker du at arbejde med at ændre vaner og bryde mønstre, så er en individuel sundhedssamtale med udgangspunkt i din nuværende livsstil en god løsning for dig.
Er du nysgerrig på din krop og din sundhed kan du booke en tid til en sundhedssamtale. Når du har booket en tid vil du modtage et personligt sundhedsprofilskema som du skal printe ud, udfylde og tage med til det første møde. Skemaet danner grundlag for vores samarbejde og omhandler din fysik, kost, din mentale trivsel, søvnmønster og meget mere.
Når vi mødes vil du blandt andet få målt din muskelmasse, knoglemasse, fedtprocent og få taget blodtryk. Herefter taler vi om de ting du gerne vil arbejde med. Vi laver en konkret plan for hvordan du kommer godt i gang og ikke mindst hvordan du kommer i mål.
En motiverende sundhedssamtale samt udarbejdelse af sundhedsprofil og -plan koster kr. 650
Sundhed og trivsel i livet- uden fokus på vægt og BMI
Kan du være sund selvom du ikke er slank?
JA! det kan du godt!
Sundhed er meget større og meget mere spændende end blot din vægt!
Når vi taler sundhed er ord som livskvalitet, selvomsorg, en oplevelse af sammenhæng i livet, glæde i bevægelse meget mere interessante. Sundhed er mange ting og hænger ikke kun sammen med din vægt. Sundhed er udover fravær af fysisk sygdom afhængig af hvordan du har det med dig selv, dine omgivelser såvel som din krop. I mange år har der været en tendens i samfundet til at stigmatisere kroppe, og dermed mennesker, hvis kroppe ikke lever op til en ”normal” vægt og BMI-tal. Heldigvis blæser der nye vinde og flere og flere sundhedsfaglige, som mig selv, arbejder i stedet ud fra et bredere mere komplekst perspektiv. Det betyder at du i et forløb hos Trivsel i Livet arbejder med mange aspekter i livet og vores samarbejde tager udgangspunkt i dine konkrete udfordringer og symptomer, ikke din vægt.
Alt for længe er vi blevet tudet ørene fulde af at vi skal være slanke for at være sunde og trives i vores liv Og vejen dertil er gennem restriktiv kost og hård træning. Mine erfaringer gennem mange års arbejde med individuelle forløb, undervisning, ernæringsrådgivning og terapi er at en restriktiv livsstil med fokus på vægt og hård motion, leder til mistrivsel og måske ikke engang et permanent vægttab.
Der hvor jeg ser trivsel og livskvalitet er når vi i stedet går på opdagelse i hvad der vil give dig sammenhæng, accept og nydelse i dit liv.
Vi vil blandt andet se på følgende:
Hvis du helt selv kunne bestemme hvad er så den helt rigtige måde for dig at bevæge din krop?
Accept af din fantastiske krop
At komme tilbage til at spise som det er tiltænkt fra naturens hånd- til du er mæt og uden at dømme.
Når vi vender vores fokus på disse sker der det forunderlige at der sker forandringer på andre parametre eksempelvis:
Lavere grad af stress
Mindre depression
Bedre selvværd
Slippe overspisninger og få en
Naturlig tilgang til mad og spisning.
Sundhed er meget større og meget mere spændende end blot din vægt!
Opdateret:
July 2019
Kostrådgivning og -vejledning
Kostvejledning
Max 7 genstande om ugen - max 20 % fedt - spis 6 om dagen , spis ikke brød, men masser af fedt….de gode råd er der virkelig mange af! Men hvad betyder de for dig?
Er du ved at drukne i anbefalinger og trend-kure, kan en personlig kostplan udviklet i et samarbejde mellem du og jeg, være en rigtig god investering i dit liv. Kostplanen jeg laver til dig, ud efter dine præferencer, vil den være grundstenen i et slankeforløb eller en sundere livsstil med mere energi.
Med kostplanen i hånden har du et stærkt værktøj til at nå dine mål, samt en ”grundplan” som du kan bygge videre på resten af dit liv. Kostplanen vil nemlig hjælpe dig til at få overblik, så du selv kan vælge hvad du ønsker at spise den dag, inden for de rammer der er inden for de forskellige kostgrupper.
Vi mødes jævnligt i den første tid af din nye kost og kan dermed justerer planen efter behov.
Vægttabsforløb
I et coachingforløb, får du stærke værktøjer i kampen for et varigt vægttab. Via vores samtaler kommer vi frem til, hvad det er der spænder ben for dig og hvad der skal til for at du kommer frem til et sundere liv og dermed et blivende vægttab. Det bliver en fantastisk rejse og jeg glæder mig meget til at følge og støtte dig i din nye livsstil, på vejen mod det liv og den vægt du virkelig ønsker!
Hvis du ønsker det er der mulighed for at blive vejet og du kan få målt dit fedtprocent, muskelmasse og BMI fra gang til gang.
Sundhed og trivsel i livet- uden fokus på vægt og BMI
Kan du være sund selvom du ikke er slank?
JA! det kan du godt!
Sundhed er meget større og meget mere spændende end blot din vægt!
Når vi taler sundhed er ord som livskvalitet, selvomsorg, en oplevelse af sammenhæng i livet, glæde i bevægelse meget mere interessante. Sundhed er mange ting og hænger ikke kun sammen med din vægt. Sundhed er udover fravær af fysisk sygdom afhængig af hvordan du har det med dig selv, dine omgivelser såvel som din krop. I mange år har der været en tendens i samfundet til at stigmatisere kroppe, og dermed mennesker, hvis kroppe ikke lever op til en ”normal” vægt og BMI-tal. Heldigvis blæser der nye vinde og flere og flere sundhedsfaglige, som mig selv, arbejder i stedet ud fra et bredere mere komplekst perspektiv. Det betyder at du i et forløb hos Trivsel i Livet arbejder med mange aspekter i livet og vores samarbejde tager udgangspunkt i dine konkrete udfordringer og symptomer, ikke din vægt.
Alt for længe er vi blevet tudet ørene fulde af at vi skal være slanke for at være sunde og trives i vores liv Og vejen dertil er gennem restriktiv kost og hård træning. Mine erfaringer gennem mange års arbejde med individuelle forløb, undervisning, ernæringsrådgivning og terapi er at en restriktiv livsstil med fokus på vægt og hård motion, leder til mistrivsel og måske ikke engang et permanent vægttab.
Der hvor jeg ser trivsel og livskvalitet er når vi i stedet går på opdagelse i hvad der vil give dig sammenhæng, accept og nydelse i dit liv.
Vi vil blandt andet se på følgende:
Hvis du helt selv kunne bestemme hvad er så den helt rigtige måde for dig at bevæge din krop?
Accept af din fantastiske krop
At komme tilbage til at spise som det er tiltænkt fra naturens hånd- til du er mæt og uden at dømme.
Når vi vender vores fokus på disse sker der det forunderlige at der sker forandringer på andre parametre eksempelvis:
Lavere grad af stress
Mindre depression
Bedre selvværd
Slippe overspisninger og få en
Naturlig tilgang til mad og spisning.
Sundhed er meget større og meget mere spændende end blot din vægt!
Opdateret:
October 2018
Priser
Priser per 1. januar 2022 Alle priser er inkl. moms
Somatic Experiencing® (SE) er en internationalt anerkendt tilgang til behandling af traumer. Metoden er udviklet af Dr. Peter Levine, psykolog og biofysiolog, og bygger på en fokuseret opmærksomhed på kropsfornemmelser, hvorved kroppens iboende og helende ressourcer aktiveres. Derigennem genetableres en balance i nervesystemet, hvorved stressreaktionerne helt eller delvis kan opløses.
Arbejdet med at forløse traumer gennem kroppen har vist sig effektiv ved større katastrofer og successive traumer, såsom vold og seksuelle overgreb i barndommen, krigstraumer m.m. Men også enkeltstående voldsomme oplevelser, som f.eks. voldelige overfald, voldtægt, ulykker og traumatiske hospitalsoperationer, kan behandles med SE. Endelig bruges SE til behandling af diverse funktionelle lidelser.
TV2 Bonholm programserie. Jagten på skønheden. 3 afsnit om skønhedsindustrien der er i fremgang og de store krav der er til hvordan vi skal se ud. Kira Hallberg-Dellgren giver sit bud på hvilken betydning det har for individet.
06.02 2014
Kira Hallberg-Dellgren besøger TV2 Bornholm og får en snak med Georg Julin om livet og arbejdet med trivselscoaching. Programmet sendes mandag den 10.02 2014 kl. 21.30 på TV2 Bornholm Se programmet her
01.10 2013
Tryghedspulje: Som afskediget i det offentlige kan du få et individuelt afklaringsforløb, hos Hallberg-Dellgren - Trivsel i livet , der støtter dig på din vej mod, og forbereder dig på, dit nye arbejdsliv.
Vidste du at Hallberg-Dellgren har en blog hvor du kan læse om emner som ens tanker ofte kommer ind på i forbindelse med en livsstilsomlægning. Her kan du også selv kommenterer indslagene og komme med forslag til emner du vil vide mere om. Vi ses på bloggen! Tryk her...
02.01.2011
Overbygningen på Professionsbachelor i Sundhed og ernæring er nu startet op på University College Sjælland- Kira Hallberg-Dellgrens specialelinie hedder Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling, og forventes færdiggjort i januar 2013.
01.11.2010
Nyt samarbejde med FOA bornholm. Nu kan alle medlemmer med ondt i arbejdslivet få tilbud om coaching hos Hallberg-Dellgren.
10.06.2010
Sidste kursusdag med de ansatte på Bornholms Hospital. Et 10 ugers vægttab med inspiration både til kursissterne og til mig.
Forløbet har endnu en gang vist og understreger at fællesskabet er den vigtigste faktor ved gennemførelsen af et vægttab.
Samlet vægttab er 86,5 kilo. Sådan!
15.03.2010
I april 2010 tilbyder Bornholms Hospital i forbindelse med implementeringen af KRAM, alle sine ansatte, der ønsker at tabe sig, et kursus med netop fokus på et sundt varigt vægttab.Som underviser er blandt andet Kira Halberg-Dellgren.
05.01.2010
Endnu engang starter Wellness Club og Hallberg-Dellgren - Trivsel i livet, et vægttabs kursus op. Informationsmøde vil være i februar. Nærmere info følger på hjemmesiden. Du er også velkommen til at ringe eller maile hvis du har spørgsmål.
31.06.2009
Kira Hallberg-Dellgren på begynder sit studie som munder ud i en proffesionsbachelor i sundhed og ernæring, med speciale i ernæring og fysisk aktivitet. Uddannelsen tager 3½ år som foregår på Ankerhus i Sorø. Kira Hallberg-Dellgren ser frem til den indsigt hun her vil få samt de mange nye opgaver hun vil kunne påtage sig efter endt studietid. Hun mener samtidig at de erfaringer hun gør sig gennem studiet og praktikkerne vil kunne bruges i sit nuværende arbejde med klienterne.
At arbejde i og med moderne organisationer kræver øget opmærksomhed på omgivelsernes hastige forandring og de psykologiske faktorer i organisationen - herunder følelser, interaktion, HRM, processer og udvikling. Erhvervspsykologi-uddannelsen EPU er baseret på e-learning, men kombineres med forelæsninger efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen. Uddannelsen bygger på de mest centrale områder inden for organisationspsykologi, personaleudvikling, organisations-forandring og -læring. Undervisningen foregår på et højt kvalificeret niveau og giver deltagerne viden, inspiration og effektive metoder til at om-sætte erhvervspsykologisk teori til praksis
24.03.2009
Nyt kursus på Hotel Friheden i samarbejde med Aktiv Bornholm
Ny motivation til vedvarende vægttab
Bliv ven med dine vaner og skab dit eget vedvarende vægttab.
Mange mennesker oplever at vægten stiger og falder, som en elevator ude af kontrol. Det er usundt for kroppen og ikke mindst for dit sind. På dette kursus vil vi give dig værktøjer til at tage kontrollen over elevatoren, så du kan stoppe den, ved den vægt du har det allerbedst med.
På kurset vil du komme ud i naturen og der vil ud over undervisningen være debat, gruppearbejde, individuelt arbejde, meditation og fysiske øvelser der bidrager til at finde ro og skabe energi.Kursusdatoer: 30.04.-03.05. & 24.09.-27.09.Pris: 4.995,- kr. pr. person
Tillæg ved enkeltværelse: 995,- kr.Skriv efter kursusprogram og tilmelding på
Kurset gennemføres med minimum 10 deltagere og max. 16 deltagere.
17.01.2009
Stor interesse for nyt vægttabskursus.
Hallberg-Dellgren og Wellness Club i Rønne holdt i dag informationsmøde om det nye kursus: "Sundhed, motivation og træning". Kurset har fokus på at skabe et varigt vægttab, gennem koncentreret arbejde med det hele menneske.
"Efter mange år med for for høj vægt, skal kursisterne til at lære deres kroppe at kende igen gennem træning, der er skræddersyet til dem. Undervejs i kurset vil der være oplæg om personlig udvikling, kostvejledning og individuelle coachingsessioner der sikre, at kursisten får "hovedet og hverdagen" med. Målet er at kursisterne efter tre måneder skal have så mange værktøjer i deres bælte og er kommet så godt i gang med træningen at de herfra kan leve et liv som slanke.
For dem der ikke nåede dette hold vil der blive inviteret til nye informationsmøder. Vi regner med at kunne starte et nyt hold op igen i april/maj." fortæller Kira Hallberg-Dellgren.
29.12.2008
Hallberg-Dellgren samarbejder med Politiken.
Den 8. januar indleder Politiken og Hallberg-Dellgren et samarbejde i avisens kundeservice og salgsafdeling. Kira Hallberg-Dellgren skal arbejde med udvikling af mellemlederne samt afdelingens kundeservicekonsulenter.
22.12.2008
Pressemeddelelse:
En ny dør åbnes!
Nyt samarbejde mellem Hallberg-Dellgren Trivsel i livet og Wellness Club, giver håb for overvægtige.
Den 20. januar åbnes en ny dør for overvægtige. Wellness Club og Hallberg-Dellgren Trivsel i livet, starter et nyt hold kun for mennesker der ønsker at tabe 20 kilo eller mere.
Ved at træne både sjæl og krop intenst i tre måneder, vender vi tidligere slankekurs-fiaskoer til succes. Holdet hedder plus 20 og man kan kun komme med på holdet hvis man vejer 20 kilo for meget.
Forløbet indeholder træning på særlige +20 hold, samt individuel træning og undervisning i kost ved Margrethe Kjellberg.
Den sjæelige træning tager Kira Hallberg-Dellgren sig af, via personlig coaching, samt undervisning i personlig udvikling, føtrdeltagerne værktøjer, som de kan bruge i deres daglige træning, og ikke mindst i deres hverdag.
Vi ønsker at give alle mennesker en mulighed for at nå deres drømme, om en sund, slank og srærk krop. For rigtig mange mennesker er det rigtig svært at komme i gang med træningen og vægttabet. Forestillinger om at for eksempel træningscentrer kun er et sted for de allerede slanke og stærke unge og smukke, trives I bedste velgøende. Mange årr I gang med en skrap kur den 1. januar, en kur som kan tage modet fra alle, fordi det er fundamentalt mod vores krops behov. Ved at coache, og undervise I personlige værktøjer der kan føre til en større forståelse og viden om sig selv, sikrer vi os at alle når deres mål fortæller Kira Hallberg-Dellgren og Margrethe Kjellberg.
Den 17. januar kl. 14.00 er der informations møde i Wellness Club, hvor alle interesserede kan komme og høre mere om forløbet. Her vil Margrethe Kjellberg og Kira Hallberg-Dellgren fortælle mere om indholdet og hvad du kan forvente at få ud af tre måneders intenst fokuspå dig selv og din udvikling.
Vi glæder os til at se jer.
Mange hilsner
Kira Hallberg-Dellgren og Margrethe Kjellberg
Opdateret:
March 2015
Nye hold og workshops
MediYoga- Meditation - åndedræt
Jeg har hold i eget regi i mine lokaler i Rabekken Erhvervspark. Det er mindre hold hvor tryghed er i fokus. Hvor der er god mulighed for at gå i dybden med de områder der er vigtige for den enkelte deltager.
Yoga Holdstart
MediYoga Forsætter
Mandage kl.17.00-18.30 i perioden mandag den 28. marts- 23. maj 2022
Kr. 75 per gang hvis du kommer på dagen. Du kommer bare 10 minutter før start.
Jeg glæder mig!
Workshops
I maj får jeg besøg af skønne milde danske Ruth der til hverdag bor og arbejder i Tyskland. Hun afholder en række workshops og du kan desuden bestille tid til Thai Yoga Massage Se mere nedenfor, hvor du også kan læse om Ruth.
MANTRA SANG
- Kan du lide at synge sammen med andre?
- Kunne du tænke dig at koble fuldstændig af fra hverdagens trummerum?
Kom og syng for dit hjerte og for dyb indre ro i krop og sind. Oplev hvordan mantraer får dig til at slappe af og skabe harmoni. Hvis du synger dem oftere har det helbredende virkning på krop og sind. Det er fuldstændig ligegyldigt, om du kan synge eller ej.
- Kunne du godt tænke dig en (anden) metode til at få dine tanker til at falde til ro?
- Vil du gerne tanke energi, så du bedre har fokus på det, der gør dig godt?
I denne workshop bruger vi åndedrættet sammen med andre elementer til at være mere i nuet. Du opnår indre ro, bliver i godt humør og får mere energi. Vi starter med yogaøvelser stående. Derefter går vi en tur og benytter de forskellige elementer og kommer mere og mere i et mindfulness-modus. Vi slutter af med enkelte strækøvelser og en kort visualiseringsøvelse.
Tag tøj og sko på, der passer til vejret. Det behøver ikke at være sportstøj.
- Kunne du tænke dig at følelsen af afslapning og at hvile i dig selv varer længere?
- Har du værktøjer til at slappe af, men som ikke altid virker?
Så er denne workshop noget for dig. Vagus nerven er den længste nerve i kroppen. Den udspringer i bunden af hjernen, løber igennem ansigtet, langs halsen, og passerer bl.a. lunger, hjerte og fordøjelsesorganerne. Vagus nerven kontrollerer det parasympatiske nervesystem, der er den del af nervesystemet, der sørger for at du kan slappe af. Dens tilstand er væsentlig for dit helbred og udgør en nøgle til, hvor godt din krop tilpasser sig f.eks. når du er stresset og spænder i kroppen.
I denne workshop lærer du, hvordan du på forskellig vis akut og på længere sigt kan stimulere vagus nerven, så din krop og dit sind falder til ro, opnår balance og afspænding. Vi laver dynamisk og stille yoga, vejrtrækningsøvelser og bruger forskellige metoder, som du kan tage med hjem.
Thai yoga massage er en enestående massage, der kombinerer akupressur og yogastillinger. Det er en fuld kropsmassage, hvor der arbejdes med kroppen som helhed. Klienten er passiv, mens akupunkturpunkter og energibaner trykkes fast og blidt. Derudover benyttes kontrollerede stræk af ben, arme, ryg og hænder. Massagen lindrer og løsner muskelspændinger, forbedrer kredsløbet, styrker immunforsvaret, og fremmer kroppens funktioner. Massagen afspænder din krop på blid vis, så du hurtigt føler dig afslappet og energifyldt. Både krop og sind får for alvor mulighed for at restituere.
Massagen foregår fuldt påklædt i afslappet tøj på et behageligt underlag på gulvet. Efter massagen er der tid til at slappe af.
75 minutter kr. 700
Ruth fortæller her lidt om sig selv
"Jeg er født i 1976 og opvokset i Nordsjælland. Efter mit cand.ling.merc studie flyttede jeg til Hamborg i 2006, hvor jeg arbejdede i flere jobs inden for dette område. Af sundhedsmæssige årsager måtte jeg dog erkende, at der skulle ske en forandring. Her blev yogaen den vigtigste støtte for mig. I 2013 startede jeg som selvstændig yogalærer med Kundalini Yoga. Derefter uddannede jeg mig til Breathwalk Trainer, Yin Yoga lærer og Thai Yoga Massør. Vedsiden af yogaen arbejder jeg i en lille økobutik og bor sammen med min mand i Kiel."
Opdateret:
August 2021
Stress
Stress er ikke en sygdom men kan lede til flere sygdomme. Langvarig stress øger bl.a. risikoen for hjerte-kar-sygdomme, depression, forværring af en række kroniske lidelser, fx overfølsomhedssygdomme, type 2-sukkersyge og smertetilstande.
Det er vigtigt at tage langvarig stress alvorligt og i det ligger et paradoks. For når vi er stressede i en længere periode mister vi overblikket og fornemmelsen af os selv. Vi bliver i tvivl om vores egen signaler. Kroppen siger måske fra ved at hukommelsen bliver dårligere, tankerne flyver rundt. Måske sker der noget der gør at vi bliver opmærksomme og stopper op. Får hjælp. Kommer ud af stressen og ind i livet igen. Men for mange fortsætter opgaverne, bekymringerne, etc. og uden at bemærke det træder vi over den usynlige linje mellem kortere stress som er håndterbart og naturligt, til den langvarige stress som vi ikke længere har kontrol over. Nogle vågner en morgen og kan ikke komme ud af sengen, måske kan benene ikke bære kroppen, andre oplever at ikke at kunne mere.
Jo før vi forholder os til vores stresssignaler jo hurtigere kan vi lære at leve livet uden.
Via linket nedenfor kan du tage en test der afklarer nogle af de tegn der kan være stressrelaterede.
Mennesker er forskellige og kan have forskellige tegn på langvarig stress, og mange af disse gener kan skyldes andet end stress. Hvis du har 5 krydser eller flere i den røde kolonne, skal du overveje at gå til din læge og blive undersøgt.
I Trivsel i Livet siger vi farvel til den langvarige stress, via SE-terapi-vi arbejder kropsligt. Udover at det er et stærkt og virksomt værktøj kan det også være rart ikke at skulle sætte så mange ord på, netop fordi man har så meget i hovedet i forvejen.